Et uskiftet bo er en særlig arveretlig situation, hvor den længstlevende ægtefælle overtager hele boet efter den førstafgåede ægtefælle. Dette betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke skal skifte boet med afdødes arvinger, men i stedet overtager alle aktiver og passiver. Denne ordning giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at fortsætte sin hidtidige levevis uden at skulle forholde sig til et boopgør. Uskiftet bo er en rettighed, som den længstlevende ægtefælle kan vælge at gøre brug af.
Fordele ved et uskiftet bo
Et uskiftet bo indebærer en række fordele. Når ægtefæller vælger et uskiftet bo, undgår de at skulle skifte boet ved den enes død. Dette betyder, at den længstlevende ægtefælle kan fortsætte med at bo i hjemmet og forvalte fællesboet uden indblanding fra arvinger. Derudover kan den længstlevende ægtefælle frit disponere over boets aktiver, hvilket giver fleksibilitet og tryghed. For at lære mere om fordelene ved et uskiftet bo, kan du læse mere om uskiftede bo aftaler.
Sådan opretter du en uskiftet bo aftale
For at oprette en uskiftet bo aftale skal du først og fremmest sørge for, at betingelserne for et uskiftet bo er opfyldt. Det betyder, at afdøde ægtefælle/samlever skal have efterladt sig en ægtefælle/samlever, som ønsker at sidde i uskiftet bo. Derudover skal den efterlevende ægtefælle/samlever være enearving efter den afdøde. Når betingelserne er opfyldt, kan den efterlevende ægtefælle/samlever oprette en uskiftet bo aftale ved at kontakte et bobestyrer eller et advokatfirma. De kan hjælpe med at udarbejde aftalen og sikre, at den er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Hvem kan være omfattet af et uskiftet bo?
Et uskiftet bo kan omfatte følgende personer:
- Ægtefæller, hvor den længstlevende ægtefælle overtager hele boet efter den første ægtefælles død.
- Registrerede partnere, hvor den længstlevende partner overtager hele boet efter den første partners død.
- Samlevende, hvor den længstlevende samlever overtager hele boet efter den første samlevers død, forudsat at de opfylder betingelserne for at blive betragtet som samlevende i skattemæssig forstand.
Hvad sker der, når den længstlevende dør?
Når den længstlevende ægtefælle dør, skal boet skiftes. Dette betyder, at boet skal gøres op, aktiver og passiver opgøres, og arven fordeles mellem arvingerne. Hvis den afdøde efterlod sig børn, vil de typisk være de nærmeste arvinger. Hvis der ikke er børn, kan andre familiemedlemmer som forældre, søskende eller fjernere slægtninge være arvinger. Boet skal skiftes gennem skifteretten, der sørger for, at arven fordeles korrekt og i overensstemmelse med loven.
Skattemæssige konsekvenser ved uskiftet bo
Når man vælger at sidde i uskiftet bo, skal man være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser. Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager hele boet uden at skulle betale boafgift. Dette kan have betydning for den længstlevendes fremtidige beskatning. Indtægter fra uskiftet bo, såsom renter, udbytter og lejeindtægter, skal medregnes i den længstlevendes personlige indkomst og beskattes derfor efter de almindelige regler. Derudover kan værdistigninger på aktiver i boet medføre en eventuel avancebeskatning, når aktiverne sælges. Det anbefales at søge rådgivning hos en advokat eller revisor for at få et overblik over de konkrete skattemæssige konsekvenser ved uskiftet bo.
Overvejelser ved valg af uskiftet bo
Når man står over for valget om at vælge uskiftet bo, er der en række overvejelser, man bør gøre sig. Først og fremmest er det vigtigt at vurdere, om det økonomisk er den bedste løsning for ens situation. Uskiftet bo kan medføre besparelser på boafgift, men kan også have konsekvenser for arveafgift senere. Derudover er det væsentligt at overveje, om man er klar til at overtage hele ansvaret for boet, herunder drift, vedligeholdelse og administration. Endelig er det en god idé at tale med sine arvinger om valget, så alle er informerede og indforstået med beslutningen.
Ændringer i familieforhold og uskiftet bo
Ændringer i familieforhold kan have betydning for et uskiftet bo. Hvis den længstlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab eller registreret partnerskab, kan det få konsekvenser for det uskiftede bo. Ligeledes kan skilsmisse eller separation mellem den længstlevende og den afdøde ægtefælle medføre, at boet skal skiftes. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i familieforholdene kan have betydning for det uskiftede bo og dets forvaltning.
Uskiftet bo og arveregler
Når en person dør, kan den efterlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager hele boet og ikke skal skifte det med arvingerne med det samme. Den efterlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo, medmindre afdødes børn er udenfor ægteskabet med den efterlevende ægtefælle. I så fald skal boet skiftes. Når den efterlevende ægtefælle dør, skal boet først skiftes mellem den efterlevende ægtefælles arvinger og afdødes arvinger.
Rådgivning og hjælp til uskiftet bo
Hvis du står over for at skulle håndtere et uskiftet bo, kan det være en god idé at søge rådgivning og hjælp. Der findes flere muligheder for at få støtte:
- Kontakt dit lokale skifteretskontor, som kan vejlede dig i processen og besvare dine spørgsmål.
- Overvej at få hjælp fra en advokat, der har erfaring med uskiftede boer. De kan hjælpe med at sikre, at alt foregår korrekt og i overensstemmelse med loven.
- Undersøg, om der er mulighed for at få økonomisk rådgivning, f.eks. gennem en boligorganisation eller en uafhængig rådgiver. Det kan hjælpe med at få overblik over økonomien i det uskiftede bo.